Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om børnehuset

I Nybrogård mærker man en helt særlig stemning når man kommer ind ad døren. Vi er et hus, hvor nærvær, den trygge relation og projekter i børnehøjde er kernen i vores praksis. 

Nybrogård er et lille integreret børnehus med plads til 60 børn i alderen 0-6 år. Vi er fordelt på to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi bor i naturskønne omgivelser mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Vores legeplads ligger med udsigt til Bagsværds Sø og er indrettet med masser af spændende kroge, buske og træer. Vi dyrker udelivet – både ved søerne og på legepladsen og vi går eller cykler ofte ud på opdagelse for at se naturens mange facetter. 

I Nybrogård arbejder vi med at understøtte børnenes viden om naturens gang og om bæredygtighed. Vores grønne udgangspunkt betyder at den mad vores køkken servere, er mellem 70 og 100 % økologisk og at vi er et børnehus som har fokus på madspild og på de nye kostråd. 

Børnehuset er en del af område Stengård og samarbejder derfor tæt med de øvrige 5 børnehuse i området. I området arbejder vi med forpligtende fællesskaber på tværs af børnehusene, så viden, økonomi og processer kommer alle til gode i området.